Af Jane Straschnaja, JournalistAlle bør have adgang til musik, ikke mindst demensramte mennesker. Sådan lyder ordene fra professor i musikterapi Hanne Mette Ochsner Ridder, som brænder for musikken.
Se også relevant kursus: Urolig og udadreagerende adfærd
Der er ingen helbredelse.
Demens er en fremadskridende sygdom, som svækker et menneskes mentale færdigheder og gør behovet for hjælp og støtte i hverdagen større og større. Selve ordet demens er oprindeligt latin og betyder “væk fra sindet”, og det betegner meget præcist, hvad der sker; for man kan nogen gange have følelsen af at den demensramte forsvinder fra omverdenen og sig selv. Sygdommen er således livsændrende og altoverskyggende, først og fremmest for den, som er ramt.
Men lad os holde fast i at det menneske, vi kender og holder af, stadig ER der, også selvom det nogle gange kun er i små glimt, at vi får den oplevelse.
Hold fast i det gode
Det er mørkt på denne rejse. Det er skræmmende. Men så meget desto mere bliver det essentielt at holde fast i alle de ting, der stadig er mulige i et liv med demens, og det er blandt andet lige her, musikterapien kommer ind i billedet, med alt det, den har at byde på – og det er ikke så lidt endda.
Musik som en menneskeret
Seminarer.dk mødte professor i musikterapi Hanne Mette Ochsner Ridder, og for hende er musik meget mere end blot noget, man kan underholde sig med; musik er simpelthen en menneskeret, og alle bør have adgang til den. Dette gælder ikke mindst, når man er ramt af demens, fordi her kan musik virkelig gøre en forskel. Men det kræver, at vi gør brug af den. Og det er langt fra alle, som gør det, ifølge Hanne Mette.
-Der er helt klart en forskrækkelse over at bruge vores sangstemme, og derfor kræves der i virkeligheden en kulturændring. Vi er nødt til at begynde at opfatte musik på en anden måde, for det her drejer sig ikke om, at vi skal performe; vi skal ikke til audition hos Blachman. Musik er ikke kun til æstetisk nydelse, men er også kommunikation.
Musikalitet er medfødt
Forskning viser blandt andet, at musikterapi kan mindske angst og uro. Musikken virker altså beroligende og har samtidig den forunderlige effekt, at den er i stand til at skabe genkendelse og mere nærvær i den sociale interaktion.
Musik taler til vores sanser og er en kommunikationsform, som gør det muligt for mennesker at nå hinanden.
Se også relevant uddannelse: Neuropædagogik
-Vi er født med en intuitiv musikalitet. Spædbarnets kommunikation med sin omsorgsperson (typisk moren) er faktisk utrolig musikalsk. Så musik er altså noget helt grundlæggende i os, forklarer Hanne Mette og fortsætter:
– Det er klart, at musik ikke er svaret på alt. Nogen har måske større glæde af at tage til en fodboldkamp, men det afhænger alt sammen af, hvad man før har været vant til og glad for.
Alt at vinde
Sammen med sin forskergruppe arbejder Hanne Mette ihærdigt på metoder til at få fagfolk langt mere på banen i forhold til musik. Omdrejningspunktet i projektet er at finde ud af, hvordan man mest effektivt videregiver musikterapiens utrolige ressourcer til professionelle faggrupper rundt om i landet, således at de kan implementere det i deres daglige arbejde, herunder i det professionelle arbejde med demensramte.
Vi vil rigtig gerne inspirere til at flere aktivt bruger musikken i deres daglige arbejde med mennesker med demens, og det skal vel at mærke ikke kun være dem, ’der kan’ i forvejen. Fordi ALLE kan. Det afgørende er ikke, om man synger rent, det er sagen ganske uvedkommende. Det afgørende er, at man ved at bruge musik rent faktisk formår at aktivere den demensramte på en måde, som ellers kan være meget vanskelig.
Musikkens mange fordele
Selvom man er dement, kan man stadig bevare sin medfødte evne til at nyde musik, til at synge og danse. Og det er vigtigt at holde fast i og dyrke, fordi man gennem disse oplevelser med musikken får opfyldt nogle basale, menneskelige behov. Humøret stiger og samarbejdsvilligheden øges sammen med de kognitive og sociale færdigheder. Desuden peger forskning på, at musik kan være med til at trigge hukommelse og give en følelsesmæssig oplevelse af mening.
Så der er al god grund til at implementere musikterapien i det professionelle arbejde med demente, ifølge Hanne Mette, som i øvrigt selv har oplevet, at der findes plejehjem, hvor man ganske enkelt ikke har adgang til musik. Fjernsynet er obligatorisk. Det har man. Men musik er ikke en fast bestanddel alle steder, og det må der gøres noget ved. Musik bevæger os – og får os til at bevæge os, så vi må se at komme i gang med det i langt højere grad, mener hun.
