Autisme er en medfødt neurologisk tilstand, dvs. en form for ”anderledeshed” i hjernen. Mennesker med autisme kan derfor siges at have en anden måde at være i verden på ved f.eks. – i varierende grad – at sanse, forstå og interagere med omgivelserne på en anderledes måde end neurotypiske mennesker.

Det er forskelligt, hvordan diagnosen påvirker den enkelte, da det afhænger af intensiteten af de autistiske karakteristika, ligesom nogle mennesker med autisme har tillægsdiagnoser, mens andre ikke har. For nogle giver autisme derfor store udfordringer, mens andre oplever deres diagnose som en styrke. 

Tal fra 2018 viser, at 0,77 % af den samlede danske befolkning har en autismediagnose. Disse tal medregner dog ikke de mennesker, som er blevet udredt i privat regi, og antallet må derfor forventes at være højere. Med til historien hører også, at nogle mennesker med autisme flyver under radaren og derfor ikke bliver diagnosticeret – eller først bliver det ganske sent i livet.

Fra autismetyper til autismespektrum

Autisme blev allerede nævnt af psykiateren Eugen Bleuler i 1908 og 1910, her dog i forbindelse med skizofreni. I 1940’erne dukkede ordet så op i udgivelser af hhv. børnepsykiateren Leo Kanner og børnelægen Hans Asperger.

Hans Asperger kom senere til at lægge navn til Aspergers syndrom, som med tiden er blevet set som en undergruppe af autisme. Og netop undergrupper som Aspergers, infantil autisme, atypisk autisme og uspecificeret gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUU) har i mange år været en del af WHO’s diagnosesystem, ICD, som benyttes i en lang række europæiske lande, herunder Danmark. 

I 2018 blev det dog besluttet, at autisme skulle beskrives som et samlet hele, når den nyeste udgave af diagnosesystemet, nemlig ICD-11, trådte i kraft. I januar 2022 overtog ICD-11 så efter ICD-10, som stammede fra 1989 og blev taget i brug i Danmark i en dansk udgave i 1994.

Med ICD-11 skal autisme forstås som et spektrum, deraf navnet autismespektrumforstyrrelse (ASF). Fremover er det derfor tanken, at mennesker med autisme skal diagnosticeres ud fra graden af forstyrrelsen – hhv. 1., 2. eller 3. grad – frem for med undertyper.

Som en del af ændringen i ICD-11 er de tidligere tre diagnosekriterier desuden blevet til to, så de nu hedder “vanskeligheder med interaktion og social kommunikation” samt “begrænsede interesser og repetitiv adfærd”.

Plads til nuancer og individualitet

Nadjia Tamechmect er uddannet socialpædagog, arbejder som konsulent hos Center for Mentalisering og forsker i kognitiv adfærdsterapi ved Oxford University. Desuden er hun en af dem, der ser positivt på den nye diagnosebeskrivelse. Til fagbladet Socialpædagogen har hun udtalt:

“Det har den konsekvens, at vi kan se på mennesket med autisme meget mere individuelt og nuanceret. Tidligere havde man groft sagt forståelsen af, at alle med autisme skulle mødes med piktogrammer. (…) Tag de gamle underkategorier infantil autisme og atypisk autisme. Hvad er forskellen på de to diagnoser? Tidspunktet de blev stillet. Altså hvornår systemet og f.eks. pædagoger eller lærere blev opmærksomme på en afvigende adfærd, som så førte til en diagnose. Med de nye diagnosekriterier beskriver man i højere grad det enkelte menneske med de ressourcer og vanskeligheder, som optræder.”

I ICD-11 tages der nu også højde for kønsforskelle ved autisme. Det betyder, at det bliver understreget, at en persons adfærd skal være klart atypisk for vedkommendes alder, samfundsmæssige kontekst og køn.

Det er en ændring, som Meta Jørgensen bød velkommen, da hun i foråret 2022 talte med Videnskab.dk. Hun er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri samt overlægekonsulent i Specialområde Autisme i Region Midtjylland, og dengang sagde hun:

“Det vil sige, at du skal forholde dig til, om adfærden er afvigende målt ud fra, hvordan piger på samme udviklingsniveau opfører sig. Det, synes jeg, er fint, for det minder alle om at huske på, at der er forskel på kønnene.”

Hvornår den nye diagnosebeskrivelse vil være fuldt udrullet i det danske sundhedssystem, er stadig uvist, da implementeringen af ICD-11 i bl.a. datasystemer o.l. tager tid. Sundhedsdatastyrelsen oplyser dog, at arbejdet er i gang.

Kilder:

-Landsforeningen Autisme, https://www.autismeforening.dk/om-autisme/

-Embrace Autism, https://embrace-autism.com/a-timeline-of-autism-classifications/

-Socialstyrelsen, Vidensportalen på det sociale område, https://vidensportal.dk/handicap/born-med-autisme/definition

-Socialpædagogen juli 2022, https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2022/07/autisme-diagnosen-er-aendret-saadan-arbejder-du-med-asf/

-Videnskab.dk marts 2022, https://videnskab.dk/krop-sundhed/piger-med-autisme-blev-ignoreret-af-videnskaben-i-aarevis

-Sundhedsdatastyrelsen 2022, https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/rammer-og-retningslinjer/om-klassifikationer/sks-klassifikationer/icd_11/nyhedsbrev/overgang_til_icd_11_april2022