Ældreområdet
Artikel

ADHD – Russell Barkley

Vi har talt med ADHD-ekspert Russell Barkley om hans baggrund, arbejde og myter inden for ADHD-området. Læs hele artiklen her.

Russell Barkley

Artiklen er senest opdateret i januar 2023

I november 2018 havde København fornøjelsen af et besøg fra læge og professor i psykiatri Dr. Russell Barkley, da vi i Seminarer.dk afholdt en spændende temadag om ODD og komorbiditet.

Siden har vi udviklet en grundig digital uddannelse, hvor Dr. Russell Barkley sætter fokus på forskellige emner inden for ADHD hos børn og unge samt voksne.

Læs mere om vores digitale AHDH uddannelse med Russell Barkley: Bliv certificeret vejleder i ADHD

Og der er al mulig grund til at lytte, når Russell Barkley udtaler sig, for han er manden med den nyeste og vigtigste viden på området. Således afviser han også blankt, at ADHD skyldes forkert kost eller sociale faktorer, såsom dårlig opdragelse, lav eller ingen uddannelse, skilsmissehjem, brudte familier eller overdreven brug af visuelle medier og teknologi. Det samme gælder en anden yderst sejlivet myte – nemlig myten om, at ADHD i sig selv er en myte og dermed altså slet ikke eksisterer.

Der findes flere end 25.000 forskningsstudier i ADHD og mere end 1000 artikler om emnet, som bliver udgivet årligt, hvilket med al tydelighed er med til at demonstrere ADHD’s gyldighed som en eksisterende lidelse. Men lad os gå lidt tilbage et øjeblik, for hvem er denne ADHD-ekspert, Russell Barkley?

Rundt om Russell Barkley

Russell Barkley har arbejdet med psykologi, siden han fik sin bachelor tilbage i 1973, og man må sige, at vi har at gøre med en mand, som er en vaskeægte ildsjæl – og en yderst kompetent én af slagsen ovenikøbet. Først i 2022 gik han for alvor på pension, da han i årene op til havde beskrevet sig selv som ’semi-pensioneret’ og i den grad fortsat havde gang i en lang række projekter.

Således fungerede han indtil 2021 som klinisk professor i psykiatri på Virginia Commonwealth University Medical Center, ligesom han først i 2022 stoppede i sin stilling som professor i psykiatri og neurologi på University of Massachusetts Medical Center. Indtil for relativt nylig gav han også stadig en lang række foredrag i USA og resten af verden.

Han er desuden grundlægger af nyhedsbrevet The ADHD Report, som er udkommet siden 1993, og han har udgivet mere end 20 bøger, hvoraf den seneste udkom i foråret 2022. Han har ligeledes forfattet mere end 300 videnskabelige artikler og bogkapitler om ADHD og relaterede diagnoser.

ADHD har altid haft interesse

Russell Barkley har interesseret sig passioneret for ADHD siden hans karrieres spæde begyndelse. Han var så heldig – eller vel nærmere dygtig – at blive forskningsassistent for en psykolog ved navn Donald Routh, som arbejdede på Afdelingen for Udviklings- og Læringsrelaterede Lidelser på Universitetet i North Carolina tilbage i 1972-73, og som på dette tidspunkt var i fuld gang med at udføre studier i adfærd og medicin vedrørende hyperaktive børn. Russell Barkley fik muligheden for at påbegynde en smule forskning på egen hånd i relation til hyperaktivitet. Resten er stort set historie, for han har studeret emnet lige siden som sit forskningsspeciale, hvilket har inkluderet både hans speciale og sidenhen også hans doktorafhandling. Selv forklarer han sin interesse sådan:

“Denne sygdom fascinerer mig, og jeg er optaget af de udviklingsmæssige implikationer, som den medfører for mennesker. Det faktum, at jeg senere fandt ud af, at ADHD også var udbredt i min egen familie, gjorde jo ikke interessen mindre.”

Russell Barkleys interesse for ADHD er dermed både professionel og privat, da flere af hans familiemedlemmer er diagnosticeret med ADHD. Set udefra kan man få den tanke, at han nærmest må være ’kaldet’ til at arbejde med netop dette område. I hvert fald har det været en kæmpe del af hans liv årti efter årti. Det er en gave for resten af os, for verden har med ham fået en ekspert på en diagnose, som må siges at implicere mange mennesker, som enten selv er diagnosticeret eller er pårørende. For ADHD påvirker i høj grad omgivelserne og medfører konsekvenser i forhold til omgangen med andre.

Udfordringer ved ADHD

Et barn med ADHD er ofte hyperaktivt, men hyperaktivitet mindskes med alderen. Til gengæld aftager graden af uopmærksomhed og impulsivitet ikke i lige så høj grad, om end der også her sker forbedringer med alderen. Det afgørende bliver i overvejende grad manglen på evnen til selvregulering. Dette inkluderer vanskeligheder i forhold til selvbevidsthed, selvbeherskelse, tidsadministration, selvorganisering og problemløsning, følelsesmæssig selvregulering og selvmotivation. Funktioner, som får større og større betydning med alderen, og som indvirker på, hvordan man som menneske klarer sig socialt, uddannelsesmæssigt og beskæftigelsesmæssigt.

I takt med at vi bliver ældre, viser nye områder af livet sig – og dermed også risikoen for ikke at lykkes så godt på disse områder. Vi får f.eks. mere fritid (tid væk fra forældrene og sammen med jævnaldrende), vi bliver gamle nok til at køre bil, til at være seksuelt aktive, til at få et fritidsjob mm. Når vi så overgår fra ung til voksen, er der igen nye områder af livet, som viser sig, og som vi må forholde os til – f.eks. omgangen med kollegaer, fuldtidsbeskæftigelse, administration af penge, det at udvikle og opretholde intime relationer til andre, at passe på vores helbred, gå til tandlæge, opfostre børn og meget andet. Russell Barkley forklarer:

“ADHD har potentialet til at svække ens evner på alle disse områder i livet, om end naturligvis ikke i samme grad hos alle. Sværhedsgraden er forskellig fra person til person og afhænger af flere ting, blandt andet hvilke ressourcer, man har at trække på.”

gode råd fra Russell Barkley

Russell Barkley om “Det gode liv”

Men hvad er så et godt liv, når man har ADHD? Ifølge Russell Barkley er det umuligt at give svar på, eftersom ’det gode liv’ nødvendigvis må være en individuel størrelse. Man kan altså kun svare på, hvad det gode liv er for én selv.

Nok har vi at gøre med en ekspert i ADHD, men det gode liv afholder han sig – viseligt nok – fra at bedømme. Afslutningsvis uddyber han:

Nogle af de helt fremtrædende forfattere har gennem årene eksempelvis sagt, at det gode liv er at leve fuldt ud, elske ofte, at engagere sig i meningsfuldt arbejde og at efterlade sig en arv. Men måden hvorpå et menneske opnår nogle af disse ting må være individuel og kan ikke defineres af andre.”

Læs mere om vores digitale AHDH uddannelse med Russell Barkley: Bliv certificeret vejleder i ADHD

Relevante arrangementer

Skolevægring – Bag om ufrivilligt skolefravær
3-dages kursus

Skolevægring – Bag om ufrivilligt skolefravær

Fyn

Skolevægring/ufrivilligt skolefravær kan have et utal af årsager, og hvis du skal hjælpe børn, som oplever, at det er svært at komme i skole, og ikke mindst, hvis du arbejder med at forebygge skolefravær, er du nødt til at kunne arbejde med komplekse og kontekstuelle årsagsforklaringer, praksisnære redskaber og undersøgelse af skolekontekst.

På dette 3-dages kursus bliver du undervist af ph.d. i pædagogisk psykologi Tine Basse Fisker, der bl.a. sikrer, at du opnår:

Refleksioner og nye perspektiver på egen praksis

Opmærksomhed på, hvilke teoretiske perspektiver man kan forstå skolefravær ud fra

Praksisnære redskaber til, hvordan du kan arbejde forebyggende ved at rette fokus på klassens og skolens sociale, fællesskabende, didaktiske og organisatoriske kontekst

Praksisnære redskaber til, hvordan du sikrer dig, at du får barnets egne perspektiver med i løsningen af de problematikker, der ligger til grund for fraværet

Ideer og gensidig inspiration til tiltag, skolen kan iværksætte, så barnet støttes i at komme i skole igen

Praksisafprøvninger af mikrointerventioner undervejs i kursusforløbet

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og samtidigt misbrug
Kursus

Dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og samtidigt misbrug

Fyn & Sjælland

Det er ofte kompliceret at arbejde med dobbeltdiagnoser, og det er afgørende, at du har den rette viden og metoder, så du kan understøtte en helhedsorienteret tilgang til mennesker med dobbeltdiagnoser.

Tag derfor med på dette kursus, hvor Zoltan Barkanyi, psykiater og ledende overlæge, sørger for, at du får:

Viden om dobbeltdiagnosens sammensatte udfordringer Kendskab til rusmiddelbrugets psykosomatiske effekter på borgeren Indsigt i relationsarbejdets betydning for udredningsprocessen Konkrete metoder til at arbejde samtaleteknisk og med den motiverende samtale i forhold til målgruppen Viden om vigtigheden af ikke at fordømme eller stigmatisere borgeren

Få mere at vide om kursusdagen lige herunder

Læs mere
ADHD på arbejdspladsen
Kursus

ADHD på arbejdspladsen

Fyn

Få viden og redskaber til at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, hvor I skaber stærke, innovative teams, fordi I både rummer neurotypiske og neurodivergente medarbejdere.

På kursusdagen lærer du fra Dorthe Mitens, som har speciale i ADHD og har været med til at udvikle en helhedsorienteret model til arbejdet med neurodiversitet.

Når du sidder med på kurset, får du styrket dine kompetencer gennem:

Indsigt i, hvad neurodiversitet indebærer, og hvordan det kommer til udtryk på arbejdspladsen Forståelse af individuelle styrker og udfordringer baseret på neurodivergent tænkning og erfaringer Inspiration til, hvordan små justeringer kan have en betydelig indvirkning på hele din arbejdsplads Viden om, hvorfor neurodivergente medarbejdere kan være mere sårbare over for stress, og hvordan negative spiraler kan forebygges Konkrete værktøjer til at skabe en inkluderende arbejdsplads gennem struktur, fleksibilitet og klar kommunikation
Læs mere